Reviews

(Click quotes for entire review)

  • 16 years ago the danish singer, multi-instrumentalist and singer Jens Lysdal created one of the most solid works in newer danish popular music-history: "A Matter of Time". Now Jens has polished off the songs and the arrangements - and everything still works

    B.T. Denmark

  •  
  • A band of virtuosos that simply couldn't surpress their playfulness and joy of playing", "a number of magic moments where they transformed themselves into a "one-organism"-band

    -Gaffa

  •  
  • Jens Lysdal is eminently up to American cult figures like Paul Simon and Randy Newman

    -World of music – Germany

  • Jens Lysdal's first release is so convincing that you have to ask yourself: why not before? In fact it could only have been a matter of time before this highly-gifted singer, guitarist and songwriter finally released his first CD. - Jens Lysdal and his splendid band give us 10 songs, each one of which seems to outdo the others.

    With moods sometimes blues-cool, sometimes fiery tangoish, strictly jazzy or soul, Jens Lysdal presents his songs where there is no place for noisy electronic instruments, where the focus is on the precise interaction between the emotional voice and the mostly acoustic instrumentation.

    And even though it all moves within a friendly, almost cautious musical frame, there is no lack of exciting changes in the moods and rythms so that you are never bored for even a moment.

    In a way it's unjust to the songs not mentioned to underline "Be My Angle", "Shadows", "Easy to forget" and "Still Water", but these songs make it abundantly clear that Jens Lysdal is eminently up to American cult figures in songwriting like Paul Simon and Randy Newman.

  • An unusually fine record. An attentiveness and intimacy which goes deep into the heart

    -Politiken

  • On the cover, LysdalRasmussen – in one word – with equally tall letters, yet Lysdal’s name in bolder print. And indeed, it’s first and foremost Jens Lysdal’s record. <br>
    An unusually fine release, created by this songwriter, guitarist and singer. And, to be sure, you’ll find an unmistakeably jazzy sound in Lysdal’s own ”Walking”, Bo Kasper’s ”Hon är så söt” and Haggard’s ”Big Bad Bill”, but in Lysdal’s beautiful ”Cancon”, a purely instrumental tune, there’s a tango-like rhythm, mixed with a Country and Western sound which also transpires in several of his other songs.

    This is to illustrate how impossible it is to label this music in any definite way. – And there’s this thing about Lysdal’s voice. In Cornelis Vreeswijk’s ”Somliga går med trasiga skor” followed by his ”Balladen om Frederik Åkare och Cecilia Lind”.

    Lysdal’s sound is close to that of the originator. Like the latter, Lysdal creates little stories with his songs and- as Vreeswijk often did – chose the bass-player Hugo Rasmussen as his musical partner.

    Several of the songs are backed by the Denmark Radio Orchestra’s string section whose performance is brilliantly arranged by Bo Sylvén.&nbsp;

    As to the songs in English, on the other hand, Lysdal’s voice in the traditional ”The Water is wide” reminds me of the old blues-singer Snooks Eaglin while in the other songs there’s a touch of Michael Franks and Curtis Stigers. – The strange thing is that the voice, nevertheless, remains the same – borne by the same discreet tone, combining sadness and longing which make its attentiveness all the more urgent and creates an intimacy which goes deep into the heart.

  • Lysdal has made a real contribution to American roots-rock tradition that includes Hiatt, Ry Cooder and the Blasters

    -Korean Times

  • Jens Lysdal’s debut album, "A Matter of Time" is indeed about time, as the 30-something singer-songwriter’s gifted playing and singing shows a maturity that few first recordings can lay claim to. Comparisons to John Hiatt are inevitable with a voice like Lysdal’s _ both have a rootsy grittiness, although Lysdal isn’t as countrified as Hiatt (being Danish might have something to do with that).

    Still, from the sound of it, you’d think he had spent his formative years riding freight trains in Dixie, because these English-language songs are full of Southern-fried funk, on a sturdy base of the blues.

    "The Queen of Wasting Time" even throws a bit of Zydeco into the mix. Maybe it’s a sign that this is a big old global village after all, but Lysdal has made a real contribution to the American roots-rock tradition that includes Hiatt, Ry Cooder and the Blasters.

    All the compositions were written by Lysdal, with gems like "My Girlfriend", a funny, jazzy tune about a "hobo girl" who tells her man "I don’t know the meaning of the word called faith".

    Throughout, it’s Lysdal’s guitar playing that anchors the album, whether it’s the jangly electric picking on "Easy Mind", or the loping acoustic on "Still Water", a beautiful instrumental that brings to mind the great outdoors of Copenhagen or Cheyenne, Wyoming. ”A Matter of Time" is an album whose time has come.

  • The lyrics are sly, wry, shrewdly compassionate, & beautifully crafted, as are his arrangements

    -The Planet Radio National- Australia

  • <p>Australia Today's featured album is Danish, delightful &amp; quite unexpected. That Denmark is home to a fine singer, songwriter & deft guitarist is no shock; the big surprise is that JENS LYSDAL is so uttery convincing in English.

    <p>He doesn't run away from his ancestry (there are non-English numbers), but his own songs are much more akin to those of a Randy Newman or a Lyle Lovett - even, in his more mellow moments, to a Hoagy Carmichael - than to anything "Nordic".

    <p>The lyrics are sly, wry, shrewdly compassionate, &amp; beautifully crafted, as are his arrangements.

  • Suddenly the goosepimpels are there ! And he plays the guitar like the truly great

    -GDM-Aktiv- Germany

  • Suddenly the goosepimpels are there! Furtively sneaking in on you, from the ear to the stomach, past the heart into the brain, whispering “here we are”.

    However, before the brain has registered what has happened during the last four minutes, the story about the girl who fell in love with her own shadow is already over and the first tingling gone. But don’t worry – it will return. With the next song at the latest.

    Jens Lysdal from Denmark prefers the laid-back style. He leaves his gravelly voice enough time to let it’s “something” develop. And he plays the guitar like the truly great ones; uses graces sparingly, avoiding smart tricks, accurate and to the point with a wonderfully rounded tone.

    Lysdal has the blues, knows the jazz and likes the swing. At one time it goes Latin-American, then turns to pop but never without a specific purpose. In “Marie” the only cover-song (Randy Newman), Lysdal is both Tuck & Patti, wrapped up in the sound of his thick jazzguitar and his marvellous voice.

    Vaya Con Dios for the men, Paul Simon for the women, Barjazz for an evening at home – “A matter of time” is all this.

  • A master piece! A wonderfully swinging low-keyed record

    -Ekstra Bladet

  • An unusually promising musician, singer, composer and songwriter. Jazz, pop, ballads - acoustic, electric but, above all, - gifted. - No easy solutions.

    No cutting of corners. It all flows elegantly along in one big, light, clear-as-a-bell stream.

    No violent show-off gestures, no "I'm the greatest"- even though the calibre of his talent would permit it.

    Jens Lysdal has chosen a group of the best musicians to back him. His CD is a much needed breath onto the Danish music stage.

    A master piece! A wonderfully swinging low-keyed record

  • Full of style and elegance, not unlike a Paul Simon or Sting, moon-lighting

    -Berlingske Tidende

  • …then Jens Lysdal is far more stylish and elegant, somewhere between semi-acoustic rock and a sophisticated jazzy touch on the album ”A matter of time”.

    Carefully sizzling whiskers instead of thundering drumsticks, melodic singing doublebasses, well-placed piano-chords with gold and jewels in the sleeves.

    And above it all Lysdal’s light and kind voice not unlike a Paul Simon or Sting – moonlighting.

  • Jens Lysdal and friends Copenhagen Jazzhouse

    -Politiken

  • Jens Lysdal covers an immensely wide field- if you want to enumerate the many musical sources he draws on. Among them, blue grass, samba, reggae, Swedish folk tone and jazz.

    Same thing with his voice that can change colour from song to song. But most important is the strong integrity in Lysdal’s appearance.

    Because even if the frames are wide and the musical possibilities are many, there is a core in Lysdal’s art that is present in everything he does. It's the jazz phrasing that characterizes his singing - and it's the sadness of the Swedish folksong that is heard as an echo in the song he writes.

    Small wonder, if both Sting and Cornelis Vreeswijk came to my mind during the concert. As to tone, Lysdal especially approaches Vreeswijk without, however, leaving any doubt about the fact that it was Lysdal's voice we were listening to in the three songs with which Vreeswijk contributed to the program.

    These very songs were some of the highlights of the concert - interpreted, as they were, by Lysdal and the excellent team of musicians, counting violinist Bjarke Falgren, guitar-player and saxophonist Gustaf Ljunggren, bass-player Jon Bruland and drummer Anders Pedersen.

    These, too, were given rich opportunities to bring out their skills - with Falgren as the most prominent soloist in the well-disposed arrangements -especially in a fantastic version of Evert Taube's "Flickan i Havana" - in samba rythm. A wonderfully, stimulating evening.

  • He is here to stay You must expect something very special

    -Århus Stifstidende

  • ...from a 35-year-old musician making his debut with a dossier as tightly packed as Jens Lydal's. And he IS a person whose universe it's worth while exploring.

    The title song "A Matter of Time" is an elegantly jazzy bit and then on to "Easy Mind". Did anyone whisper John Hiatt? - and yes, Al Stewart when listening to the tango-spiced "The Queen of wasting Time" and on and on.

    There are many common aspects but Lysdal never drowns in his sources of inspiration. He masters the art of creating intensity in every single one of the tunes, all quiet and low-key. And this may be the most impressive aspect of the CD.

    Jens Lysdal catapults himself up into the first team of Danish songwriters and he is going to keep that position for a long time to come.

  • The partnership of Lysdal and Rasmussen is a solace to the soul

    -Jyllandsposten

  • The singer Jens Lysdal and the bass-player Hugo Rasmussen are unusually well suited to each other. The guitarist, singer etc. Jens Lysdal has released his second CD in exceptionally good company, that of Hugo Rasmussen, the bass-player.

    Hugo Rasmussen who, with Lysdal, is allowed to play the discreet yet insisting role which perhaps suits him better than anything.

    Mainly based on Lysdal’s own compositions, the two competent musicians create a quiet and attentive universe which immediately went straight to this reviewer’s heart from the very first song.

    The word harmony may have – today – a somewhat unpleasant ring to it, alluding to the expression ”nondescript music”, but harmony, in the best sense of the word is exactly what this record has to offer.

    The fine Cornelis Vreeswijk songs are also represented by wonderful ”Somliga går med trasiga skor” and ”Balladen om Frederik Åkare och Cecilia Lind”, both treated with a delicacy which calls forth a quiet, pensive mood.

    It is done so convincingly and musically and it surely does no harm either that the Swede, Bo Sylvén has been hired to arrange the music for the string section which is performed by classical string players conducted by Frans Rasmussen.

    The partnership of Lysdal and Rasmussen is a solace to the soul in the midst of the hustle and bustle of everyday life. – And thank you for that, gentlemen!

  • A melodic miracle

    -Information

  • When darkness comes creeping up on you and you need a piece of cool and discreet music to get you through the dusk, Jens Lysdal’s low-key melodic miracle ”A matter of time” is good company.

    It’s ten almost totaly succesfull songs in the classical singer/songwriter genre, full of sweet jazzy chords, heartfelt, stylish, and with a superprofessional backing.

    But first and last, amazingly solid songs with a captivating, life-experienced, laid-back voice by Mr. Lysdal himself.

  • On all levels– harmony – in the best sense of the word

    -Berlingske Tidende

  • Laid-back sonority. It’s relaxed and low-key – balances well.

    This is the conclusion you quickly arrive at and that conclusion holds. The singer, guitarist and songwriter Jens Lysdal is assisted by the bass-player Hugo Rasmussen who plays a discreet yet indispensable role.

    And Jens Lysdal remains the leading part. It’s mainly his own well-composed, subtle songs in English which are allowed to flow along in a timeless style which, to a certain extent, draws on oldtime and ragtime and all the good traditions within the classical singer/songwriter tradition.

    Jens Lysdal quite eminently plays several string instruments gently assisted a by the pianist Jesper Nordenstrøm as well as by a team of string players from Radio Denmark, with Bo Sylvén as arranger and Frans Rasmussen as conductor.

    On all levels: harmony – in the best sense of the word.

  • The best most sensitive and yet most precise record I have heard this year

    -Aktuelt

  • The best, most sensitive and yet most precise record I have heard this year. Jens’ guitar and Hugo’s bass are compatible like two lovers.

    The symphonic sound as backing is unlikely to be surpassed.

    He is an honour to Cornelis and I sense the old troubadour nodding in appreciation from his grave.

  • The musician, singer and songwriter, Jens Lysdal, has created a solid album that exudes commitment

    -Jyllandsposten

  • The musician, singer and songwriter, Jens Lysdal, has created a solid album that exudes commitment and musicality. As regards style, Lysdal covers a wide field. Anything from deep soul music to wonderfully jazzy songs and regular pop.

    All presented in a taut, admirable production.

    It's obvious that Lysdal is a very competent musician and the record functions as a catalogue of his versatility.

  • Jens Lysdal is a star. Jens Lysdal's first release is one of the most exciting, spell-binding and professional

    -Alt for Damerne

  • ... records I have heard in years and his voice is like sexy velvet.

    Sundance Records do not hesitate to mention contemporary myths like Sting and Paul Simon in describing Lysdal, and they do not, in fact, overshoot the mark.

    Jens Lysdal is a star. "A Matter of Time" should be enjoyed relaxed and recklessly like icecream eaten directly our of the can on a hot summer's evening.

  • Jens Lysdal catapults himself up into the first team of Danish songwriters

    -Århus Stifstidende

  • You must expect something very special from a 35-year-old musician making his debut with a dossier as tightly packed as Jens Lydal's. And he IS a person whose universe it's worth while exploring.

    The title song "A Matter of Time" is an elegantly jazzy bit and then on to "Easy Mind".

    Did anyone whisper John Hiatt? - and yes, Al Stewart when listening to the tango-spiced "The Queen of wasting Time" and on and on.

    There are many common aspects but Lysdal never drowns in his sources of inspiration.

    He masters the art of creating intensity in every single one of the tunes, all quiet and low-key.

    And this may be the most impressive aspect of the CD.

    Jens Lysdal catapults himself up into the first team of Danish songwriters and he is going to keep that position for a long time to come.

  • A record suitable for the enrichment of any music lover’s collection

    -Horsens Folkeblad

  • The musical light from ”Keep the Light in your Eyes” shines like a star which all astronomers in the world would pay anything to experience.

    With Hugo Rasmussen as a connecting link between 12 straight forward songs, Jens Lysdal, on his most recent CD, consolidates his position as one of Denmark’s most talented musicians.

    A rare experience of unbroken genuineness and intensity which hits one from the very beginning with the opening number ”Keep the Light in your Eyes”. Latin inspired sequences, quiet ballads and a love of folk music made evident by two Cornelis Vreeswijk songs make this music suitable for anything from the smell of socks on a Sunday morning to sweet kisses from your girl friend in the glimmer of candle light.

    Lysdal’s universe of lyrics is devoid of clumsy attempts at affected poetry, and the texts function from the very first test run, revealing, at a subsequent closer listening, deeper layers that call forth a quiet pensive mood. A record suitable for the enrichment of any music lover’s collection.

  • A musician with roots and culture

    -Kalundborg Folkeblad

  • On Lysdal's first CD the good melody has been given pride of place.

    The CD opens, soft-shoeing, with the quiet ballad "Shadows". And from that moment it's evident: here is an accomplished songwriter.

    He lovingly and effortlessly embraces his musical ideals.

    A musician with roots and culture. You won't find one superfluous note but lots of melodiousness. - be seduced by the instrumental number "Still Water"! - And again: throughout the record rings the good melody.

    There may be a scarcity of shooting stars in the Danish sky of music, but there's Light in the Valley. (Lysdal = light valley).

  • They create an atmosphere of intimacy between two adults who have long since discarded any possible degree of immature mannerism or affectation

    -Helsingør Folkeblad

  • You feel you are having a téte-á – téte with Hugo Rasmussen and Jens Lysdal while listening to these gentlemen’s duo record ”Keep the Light in your eyes”.

    This is how it acts on the listener in all its low-key simplicity. The bass institution, Hugo Rasmussen, airing his bass skillfully and Jens Lysdal, forcing all kinds of sounds from his acoustic and electric guitars form a whole on this, in every respect, laid-back record.

    There’s an abundant feeling of whisky swirling in your glass, pipe hanging from the corner of your mouth, of being lost in reverie in your comfy armchair.

    But Lysdal and Rasmussen do not send you to sleep. They create an atmosphere of intimacy between two adults who have long since discarded any possible degree of immature mannerism or affectation. It all fuses into a fine unity. Calm, low-key, pensive.

  • Imitation and pastiche. It’s hard to imagine anybody willing to spend 150 kroner on copy-music of this kind

    -Information

  • COPE RECORDS release American root music- played by danes who all sound like the wish they’d been born in United Bluff 20 to 50 years ago.

    Creativity and difference are not valid words here but rather: imitation and pastiche. It’s hard to imagine who would spend 150 kroner on copy-music of this kind.

    The addition of a couple of Vreeswijk-ballads only proves that Lysdal is as good at swedish as he is at american. Well-played and well-produced exercises for whoever finds that interesting.

  • For 16 år siden skabte den danske sanger, multimusiker og vokalist Jens Lysdal ét af nyere dansk pophistories mest helstøbte værker 'A Matter Of Time'. Nu har Jens pudset sangene og arrangementerne af. Og det hele fungerer endnu.

    -B.T. Danmark

  • http://www.bt.dk/musik/en-klassiker-faar-nyt-liv

    Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro, at det var et nyt album fra Sting.

    Stilen er nemlig sofistikeret og lidt jazzet pop.

    Vokalen er høj og distinkt. Og teksterne besidder en dybde, der normalt skal ledes længe efter i hverdagens popmusik.

    Men manden er ikke alene dansk. Han hedder såmænd også Jens. Og selvom kernen af denne skive er over 16 år gammel, er de iørefaldende og intelligente sange stadig som et frisk pust igennem dagligstuen.

    Lysdal havde igennem flere år leget med tanken om at genskabe sit største hit-album. Og da hans pladeselskab så fik sig en gigantisk indendørs oversvømmelse i forbindelse med sidste års skybrud, kom der gang i planerne.

    Meget af det originale materiale blev nemlig ødelagt.

    Og derfor har Jens nu forsynet sangene med nye vokalspor. Alt er remasteret. Og så har den sang, der ikke kom med i første omgang, også fundet sin naturlige plads imellem Lysdal-klassikere som 'Shadows' og ' Easy To Forget'.

    Siden den første udgivelse i 1995 er sangene fra 'A Matte of Time' blevet brugt i tv-film som Forbrydelsen', 'Rejseholdet' og 'Livvagterne'. De er blevet oversat til både arabisk, thai og koreansk.

    Men nu er de vendt hjem til dét værk, det satte det hele i gang.

    Og hvis du under dig selv en solidt time med solid og holdbar dansk pop, så er det kun et spørgsmål om tid, før du bare må investere i 'A Matter of Time'.

  • Et virtuost og sammenspillet band der bare ikke kunne undertrykke spilleglæde, overskud og legesyge, en række magiske musikalske passager hvor bandet nærmest forvandlede sig til én organisme

    Gaffa

  • Link til anmeldelse

    Flot liveoplevelse at høre en opdateret udgave af Jens Lysdals debutplade "A Matter Of Time" -

    Det skybrud der sidste sommer ramte store dele af Danmark forårsagede mange ødelæggelser i form af beskadigede bygninger og oversvømmede kældre. I en af disse kældre lå hele restoplaget af Jens Lysdals debutplade "A Matter Of Time". Lysdal valgte at se monsterregnens hærgen som at signal om at det var på tide at få støvet de gamle optagelser af og lave en remasteret og opdateret udgave af den 16 år gamle debut.

    Poppet kultplade"A Matter Of Time" havde i 1995-96 nærmest kultstatus på mit lokale spillested Kulisselageret i Horsens, måske fordi den musikalske slægtning Stings solokarriere toppede kunstnerisk i disse år, men også fordi Jens Lysdal jævnligt kiggede forbi lageret med sin guitar sammen med enten Hugo Rasmussen på kontrabas eller Gustaf Ljungren på klaver. Numrene "Shadows" og titelnummeret har med deres poppede vellyd opnået en vis succes i udlandet, og derudover har musikken været anvendt i en række danske tv-serier. Albummet fremstår dog i mine ører som en helstøbt oplevelse af 10 numre der klæder hinanden. Lysdal har i forbindelse med genudgivelsen lagt nye vokaler på numrene og har samtidig valg at tage på en turne, hvor han i tråd med tidens trend vil spille albummet fra ende til anden.

    Virtuoust og sammenspillet bandLysdal har til denne turne, for første gang i mange år, sammensat en sekstet for sammen med ham selv på; guitar at forløse "A Matter Of Time" i alle dets detaljer. Jeg kunne mageligt bænket i Musikhusets lille sal konstatere, at bandet havde slæbt alt isenkrammet med på landevejen. Der var masser af strengeinstrumenter, som jeg desværre ikke kender alle navnene på, slagtøj og sågar et børneklaver.

    Sætlisen var jo klar for alle, så da lyset blev dæmpet satte trommeslager Mads Andersen aftenen i gang med sine tablas, hvorefter bandet langsomt byggede "Shadows" op med bas, pedal-steel, guitar, keyboards og violin. Jens Lysdals stemme stod klart i forgrunden. Derefter gled vi over i "A Matter of Time".

    Lyden var rigtig god, og smilene blev bredere og bredere på scenen og iblandt publikum, der dog indledningsvis var meget, meget stille. Aftenens koncert var den syvende på den igangværende turné, og det var min fornemmelse at sammenspillet virkelig faldt i hak denne aften i Musikhuset. Den bluesede "Easy Mind" havde aftenens første solo fra Andreas Kühne, og det høflige publikum fulgte op med klapsalver på rigtig jazzmaner.

    Love and QualityBjarke Falgren blev for første gang for alvor sluppet løs på "Queen Of Wasting Time" hvor han med ekvilibrisme som en anden Wandy Tworek bidrog til den lækre sigøjnerstemning i nummeret. De 10 numre blev generelt leveret i versioner der lå tæt på albumversionerne, men der var alligevel masser af "add ons" fra et band der bare ikke kunne undertrykke spilleglæde, overskud og legesyge. Sættet sluttede ligesom pladen med nummeret "Love and Quality" der egentlig fint opsummerer den fornemmelse jeg sad med efter genhøret med " A Matter Of Time"

    PauseKoncerten var del op i to afdelinger, og jeg var lidt spændt på hvad der skulle ske efter pausen. Bandet startede med en udgave af Cornelis Vreeswijks "Lillesøster" der handler om en død undulat. Unægtelig lidt af et sceneskift, og anden halvdel af koncerten blev generelt ikke en helt så homogen nydelse som første sæt. Men der var stadig en række magiske musikalske passager hvor bandet nærmest forvandlede sig til én organisme der spillede soli og gav plads til hinanden, uden at det blev til en ustruktureret jam session.

    Jens Lysdal slog efter et af aftenens højdepunkter "The Choice" storsmilende ud med armen og konstaterede "at han ikke bestemte en skid i det her band". Det er sikkert et pænt stykke fra sandheden, men der ingen tvivl om at sangskriver og band har fundet en rigtig god måde at berige hinandens udtryk på, og at Jens Lysdal virkelig har fundet et band der kan følge ham på hans rejse rundt i alverdens stilarter, der denne aften talte folkemusik, reggae, country, blues, jazz, samba – og mange flere.

    Bandet forlod scenen til stående klapsalver efter to ekstranumre, og jeg forlod koncerten med et smil på læben.

  • Det helt afgørende er den stærke integritet, der kommer til udtryk i Lysdals fremtræden . Der er en kerne i Lysdal's musik som er markant til stede i alt hvad han foretager sig

    -Politiken

  • Bliver Jens Lysdal egentlig påskønnet helt efter fortjeneste herhjemme? Ganske vist var hans koncert i Copenhagen Jazzhouse onsdag aften pænt besøgt, men der var langtfra så stor en tilstrømning, som jeg egentlig havde forventet. Kan det hænge sammen med, at den musikalske arv, som denne sanger, guitarist og sangskriver bærer med sig, snarere er svensk end dansk, og at han i det hele taget er svær at sætte i bås?

    For Lysdal spænder umådelig vidt, hvis man skal gøre rede for de mange musikalske kilder, han øser af. Man kan nævne bluegrass, samba, reggae, svensk folketone og jazz. På lignende måde med stemmen, der kan skifte klangfarve fra sang til sang. Men det helt afgørende er den stærke integritet, der kommer til udtryk i Lysdals fremtræden.

    For selv om rammerne er vide, og de muligheder, der tilbyder sig, udnyttes særdeles fleksibelt, så findes der en kerne i Lysdals kunst, som er markant til stede i alt, han foretager sig. Det er jazzens frasering, der kendetegner hans sang.

    Og det er noget af den svenske folkevises vemod, der høres som et ekko i de sange, han skriver. Ikke så mærkeligt, at både Sting og Cornelis Vreeswijk dukkede op i mine tanker under koncertens løb. I klanglig henseende kunne Lysdal nærme sig især Vreeswijk - uden dog at lade os være i tvivl om, at det var Lysdals stemme, vi hørte i de tre sange, som Vreeswijk bidrog til programmet med.

    Netop de blev nogle af koncertens højdepunkter. Fortolket i et mere dystert, rockinflueret stemningsleje, end vi oprindelig kender det, af Lysdal og det fortræffelige hold musikere, bestående af violinisten Bjarke Falgren, guitaristen og saxofonisten Gustaf Ljunggren, bassisten Jon Bruland samt trommeslageren Anders Pedersen.

    Også de fik rig mulighed for at udfolde sig med Falgren som den mest fremtrædende solist i de veldisponerede arrangementer, ikke mindst i en forrygende udgave af Evert Taubes 'Flickan från Havanna' i sambatakt. En herligt stimulerende aften.

  • Pludselig er den der – gåsehuden….. og han spiller guitar som de helt store. Sparsommelig med forsiringerne, helt uden tricks for galleriet, præcist, med en vidunderlig rund tone

    -GDM-Aktiv - Tyskland

  • Pludselig er den der – gåsehuden; sniger sig hemmeligt og smidigt fra øret til maven kryber forbi ryg og hjerte ind i hjernen og siger: “her er jeg! ”.

    Dog, før man har registreret hvad der er sket deroppe i de sidste fire minutter, er historien om pigen, der forelsker sig I sin egen skygge allerede væk og den første kriblen har lagt sig. Bare rolig, den kommer igen – senest ved det næste nummer.

    Jens Lysdal fra Danmark kan lide det afslappede. Han giver sin børste-ru stemme tid nok til at lade dens nonchalante NOGET udfolde sig. Og han spiller guitar som de helt store. Sparsommelig med forsiringerne, helt uden tricks for galleriet, præcist, med en vidunderlig rund tone.

    Lysdal har “the blues”, kan sin jazz og kan lide swing. Nogen gange sydamerikansk, nogen gange pop men aldrig BARE pop. I Randy Newman-sangen “Marie” er Lysdal “Tuck & Patti” i selvsamme person, med tyk jazzguitar og fornem stemme. Vaya Con Dios for mænd, Paul Simon for kvinder, barjazz til en hjemmeaften – alt dette er “A matter of time”.

  • A matter of time” er et album hvis tid er kommet...

    -Korean Times

  • Jens Lysdal's debut-album “A matter of time” er I den grad på tide, da den 35 årige singer-songwriter med det talentfulde guitar-spil viser en modenhed få debut-album kan fremvise. Sammenligninger med John Hiatt er uundgåelige med en stemme som Lysdal's.

    Begge har denne rootsy, grynede feeling der lyder som om han hele sit liv har kørt med godstog I det sydlige USA fordi disse sange er fulde af “Southern-fried” stil på en solid base af blues. Og “Queen of wasting time” bidrager endda med lidt zydeco til det samlede mix.

    Måske er det et tegn på den “Globale landsby”, men Lysdal har givet et solidt bidrag til den amerikanske roots-rock tradition der inkluderer Hiatt, Ry Cooder og The Blasters.

    Alle sange på nær ét er skrevet af Lysdal med ædelsten som “My girlfriend” en sjov jazzy sag hvor pigen fortæller sin mand “I don't know the meaning of the word called faith”.

    Gennem hele albummet er det Lysdals guitarspil der danner grundlaget or albummet uanset om det er det ringlende spil på “Easy mind” eller det loopende akustiske på “Still water” - et smukt, smukt instrumental-nummer. “A matter of time” er et album vis tid er kommet.

  • Jens Lysdal’s CD emmer af engagement og musikalitet

    -Jyllandsposten

  • Med "A matter of time" har musikeren sangeren og sangskriveren Jens Lysdal begået en solid CD, der emmer af engagement og musikalitet.

    Stilmæssigt spænder Lysdal vidt. Lige fra dybe sjælere over herligt jazzede sange til regulær pop. Alt sammen serveres I en stram flot produktion.

    Det er tydeligt at Lysdal er en meget kompetent musiker og pladen fungerer som et katalog over hans stilmæssige spændvidde.

  • Dagens featurede album er dansk, dejligt og ganske overraskende. Teksterne er snu, skæve og skarpsindige og smukt udformede – ligesom arrangementerne

    -The Planet” Radio National - Australien

  • At danmark huser en fremragende sanger, sangskriver og skrap guitarist kommer ikke som niget chock. Den store overraskelse er at Jens Lysdal er so ekstremt overbevisende på engelsk.

    Han løber ikke fra sine inspirationskilder, men hans egne sange ligner meget mere noget af Randy Newman eller Lyle Lovett i hans mere neddæmpede sange – end noget nordisk. Teksterne er snu, skæve og skarpsindige og smukt udformede – ligesom arrangementerne.

  • Det kunne faktisk kun være et spørgsmål om tid før denne gudsbenådede sanger, guitarist og sangskriver endelig lavede sin første CD. Jens Lysdal kan helt igennem måle sig med amerikanske sangskriver kultfigurer som Paul Simon og Randy Newman

    -World of Music - Tyskland

  • Det var da også på tide Jens Lysdal’s debutalbum er så overbevisende at man spørger sig selv: ”hvorfor først nu? ” Det kunne faktisk kun være et spørgsmål om tid før denne gudsbenådede sanger, guitarist og sangskriver endelig lavede sin første CD. Jens Lysdal og hans forrygende band, præsenterer sig her med ti sange som alle indbyrdes konkurrerer om at være den bedste.

    Nogen gange “blues-cool”, nogen gange fyrig tango, nogen gang tæt på jazz og andre gange ret følsomt præsenterer Lysdal sine sange hvor der ikke er plads til larmende elektroniske instrumenter.

    Derimod står den på sammenspil mellem den følelsesladede stemme og de akkustiske instrumenter. Og selvom det altsammen foregår i venlige næsten forsigtige musikalske rammer, mangler der ikke herlige stemmnings- og rytmeskift, hvorfor det aldrig bliver kedeligt.

    At fremhæve enkelte sange frem for andre ville egentlig være uretfærdigt, men man kunne nævne “Be my angel”, “Shadows”, “Easy to forget” og “Still Water” som spille-tips, for de viser at Jens Lysdal helt igennem kan måle sig med amerikanske sangskriver kultfigurer som Paul Simon og Randy Newman

  • Det kan godt være at den industrielle globalisering har fatale konsekvenser for menneskelig mangfoldighed, men i Lysdal’s musik ophæver den grænser

    -GDM AKTIV

  • Fløjlsblød er sangeren Jens Lysdal’s stemme der med sine sange bevæger sig i amerikanske kollegers fodspor som John Mellencamp, John Hiatt eller Steve Miller uden dog på nogen måde at opgive sin egen musikalske profil.

    Det kan godt være at den industrielle globalisering har fatale konsekvenser for menneskelig mangfoldighed men i Lysdal’s musik ophæver den grænser. Hans svingende melodier forfrisker ved deres lethed og afslappethed: Pop, Country, Blues, Jazz og Gospel kan altsammen genkendes i hans sange.

    Harmonika, piano, orgel fjerlet percussion og sidst men ikke mindst Lysdal’s guitarspil, som minder om Ry Cooder sætter de instrumentale fingeraftryk på “A matter of time”, som udmærker sig ved en næsten barnlig ubekymrethed.

    På udkig efter kærlighedens renhed (“Be my angel”, “My girlfriend, “Love & Quality”) tager Lysdal os med i en klangverden der ikke behøver at skele til tidens strømmninger, for at opnå vedvarende påvirkninger af hjerte og sind.

  • En usædvanlig lovende musiker, sanger komponist og tekstforfatter - et dejligt tiltrængt pust på den danske musikscene

    -Ekstra Bladet

  • En usædvanlig lovende musiker, sanger, komponist og sangskriver. Jazzet, poppet, ballader, akustisk, elektrisk, men først og fremmest begavet. Ingen nemme løsninger. Ingen lave gærder.

    Det hele flyder elegant i én stor let klokkerén strøm. Ingen voldsomme blærerøve armbevægelser og jeg ska' gi' dig ska' jeg selv om han faktisk har format til det.

    Jens Lysdal har omgivet sig med en stak af vore bedste musikere - hans CD er et dejligt tiltrængt pust på den danske musikscene.

  • Stilrent og elegant ikke ulig en Paul Simon eller Sting på måneskinsarbejde

    -Berlingske Tidende

  • …så ligger Jens Lysdal langt mere stilrent og elegant et sted I grænselandet mellem semi-akustisk rock og et raffineret jazz'et touch på albummet "A matter of time".

    Der bliver brugt nænsomt vislende whiskers I stedet for tordnende trommestikker, der er melodisk syngende kontrabas, velplacerede klaver-akkorder med guld og ædle stene I manchetknapperne og over det hele Lysdal's lyse og venlige vokal, ikke ulig en Paul Simon eller Sting på måneskinsarbejde.

  • ...et melodisk mirakel…Indfølt, stilfuldt og superprofessionelt

    -information

  • ...et vellykkedt bud på på den efterhånden klassiske singer/songwriter-genre, fuld af behageligt jazzede akkorder et indfølt, stilfuldt super-proffessionelt akkompagnement.

    Men først og sidst forbløffende holdbare og stilsikre kompositioner med en indtagende livserfaren og tilbagelænet vokal. I dén grad både stilsikker og stemningsfuld

  • Lysdal katapulterer sig op på førsteholdet af danske sangskrivere, han er kommet for at blive

    -Århus Stiftstidende

  • HAN ER KOMMET FOR AT BLIVE Man må kunne forvente sig noget særligt af en 35-årig pladedebutant med et så tæt-beskrevet generalieblad som Jens Lysdals.. og han ER en person man kan gå på opdagelse i. Titelnummeret "A matter of time" en elegant jazzet sag og videre derfra til den fornemme "Easy Mind".

    Var der nogen der sagde John Hiatt? Ja så kunne man godt sige Al Stewart når man lytter til den tango-krydrede "The queen of wasting time" og sådan kunne der fortsættes. Berøringspunkterne er mange men Lysdal drukner aldrig I inspirationerne.

    Han mestrer kunsten at skabe intensitet igennem hver eneste af CD'ens numre der alle er stille og tilbageholdte. Og det er nok det mest imponerende ved dette album.

    Jens Lysdal katapulterer sig op på førsteholdet af danske sangskrivere og han kommer til at holde pladsen længe!

  • Dansk rock har fået en ny stjerne

    -Vendsyssel Tidende

  • STILLE DEBUT-BRAG Dansk rock har fået en ny stjerne. 35-årige Jens Lysdal har sendt et stilfærdigt brag af en debut-CD på gaden.

    Som anmelder er det nærmest en pligt at finde kritikpunkter. Især når der sidder et debut-udspil I CD-afspileren. Derfor får Jens Lysdal spanking for at have stjålet temmelig meget fra "Dansaorkesteret's "Regndans" I åbningsnummeret "Shadows".

    Når dét er sagt er der kun roser til "A matter of time". Det er hverken højtråbende eller hårdtslående rock, mere snigende stilfærdig, forførende og alligevel rock- tilsat stænk af folk og jazz I sin musikalske opfattelse af universet.

    Musik til en aften hvor der skal stresses af med en stiv whisky og fødderne oppe på bordet, eller til at begejstre vennerne til 30-års festen. "A matter of time" kan det hele, vil det hele og når det hele. En hamrende flot CD, hvor der er kælet for detaljerne.

    Kræs for kendere. Deres ydmyge stræber efter at høre mere i nærmeste fremtid. Jens Lysdal er strøget ind mellem Ry Cooder, Little Village og andre favoritter I CD-samlingen.

  • Jens Lysdal har simpelthen stjerneklasse

    -Alt for Damerne

  • SEXET FLØJL Jens Lysdal's debut-udspil er noget af det mest inciterende, medrivende og professionelle danske musik jeg har hørt I flere år og hans stemme er sexet fløjl.

    Pladeselskabet Sundance Records tøver ikke med at nævne nulevende myter som Sting, og Paul Simon når Lysdal skal beskrives og faktisk skyder de ikke over målet Jens Lysdal har simpelthen stjerneklasse.

    "A matter of time" skal nydes tilbagelænet og ubekymret, som flødeis spist direkte fra dåsen på en hed sommeraften.

  • En fortrolighed, der går dybt til hjertet

    -Politiken

  • Vemod og længsel LYSDALRASMUSSEN i ét ord står der med lige høje bogstaver på coveret. Dog sådan at LYSDAL er sat med en federe type. CDen er da også først og fremmest Jens Lysdals.

    En ualmindelig fin udgivelse, som denne sangskriver, guitarist og sanger har begået og i dette tilfælde tilsendt jazzanmelderen.

    Og ganske vist finder man i Lysdals egen "Walking", Bo Kaspers "Hon är så söt" og Haggards "Big bad Bill" en umiskendelig jazzy tone men i Lysdals smukke "Cancon", et rent instrumentalt indslag, blander en tangoagtig rytme sig med country og westernstemmning, der ligeledes slår igennem i flere af hans andre numre.

    Dette for at anskueliggøre, hvor umuligt det er at henføre musikken entydigt til nogen bestemt genre. Så er der dét med Lysdals stemme.

    Også den er vanskelig at placere. I Cornelis Vreeswijks "Somliga går med trasiga skor" fulgt op af sammes "Balladen om frederik Åkare och Cecilia Lind" er den tæt på ophavsmanden til disse sange.

    I lighed med, at også Lysdals egne sange sange danner små fortællinger og at han ¬ som Vreeswijk jo ofte har gjort det ¬ har valgt sig bassisten Hugo Rasmussen som musikalsk makker.

    I adskillige numre suppleret med Radio Underholdningsorkesterets strygere i Bo Sylvéns fornemme arrangementer.

    I de engelsk-sprogede tekster kan stemmen til gengæld i den traditionelle "The water is wide" få mig til at mindes den gamle bluessanger Snooks Eaglin, mens den andre steder kan erindre om bl. a. Michael Franks og Curtis Stigers.

    Det forunderlige er, at stemmen ikke desto mindre i alle tilfælde er den samme. Båret af samme diskrete tonefald, der i sin kombination af vemod og længsel gør dets nærvær så meget desto mere indtrængende og skaber en fortrolighed, der går dybt til hjertet.

  • Om du söker en skönsjungande, ytterst välspelande kille och kräver "perfekt" ljudkvalité så är det här precis skivan du ska ha...

    -Hi-Fi-magasinet

  • Den överträffar faktisk hans första skiva “A matter of time” vilket jag inte trodde var möjligt... lyssna på denna och njut!!!

    Hvis du leder efter en skønt syngende, yderst velspillende kunstner og kræver “perfekt” lydkvalitet, så er dette præcvis CD'en du skal ha.

    Den overgår faktisk hans første CD hvilket jeg ikke troede muligt... lyt til denne CD og nyd !!!

  • Igen og igen kan jeg høre CD’en. Så stimulerende og underholdende, så stemmningsfuld dejlig er musikken, at jeg har haft lyst til at sende makkerparret Lysdal/Rasmussen et brev med en bøn om at gøre det igen...

    -Fyns Amts Avis

  • Jeg har ikke hørt den spillet I radioen. Jeg har ikke hørt venner omtale den. Jeg har ikke set reklamer for den.

    Men pludselig, en af denne sommers varme aftener blev “Keep the light in your eyes” sat på CD-spilleren og jeg måtte overgive mig til sangenes meget smukke og melodiøse univers.

    Igen og igen kan jeg høre CD’en. Så stimulerende og underholdende, så stemmningsfuld dejlig er musikken, at jeg har haft lyst til at sende makkerparret Lysdal/Rasmussen et brev med en bøn om at gøre det igen – at lave flere CD’er sammen.

    At fortsætte et unikt partnerskab mellem to ballademagere, som igen på samme måde vil forene jazz med pop og blues.

  • På alle planer - velklang - i ordets bedste betydning - Jens Lysdal trækker på alle de gode traditioner inden for den klassiske singer/songwriter-stil

    -Berlinske

  • Afslappet velklang Det er afslappet og tilbagelænet og der er god balance i tingene. Det er den konklusion der hurtigt indfinder sig og den konklusion der holder.

    Sangeren guitaristen og sangskriveren Jens Lysdal bliver sekunderet af bassisten Hugo Rasmussen, som spiller en diskret men utvivlsomt uundværlig rolle.

    Og Jens Lysdal forbliver CDens hovedrolleindehaver.

    Det er primært hans velsammenskruede, let underfundige, engelsksprogede sange, der får lov til at glide afsted ¬ i en tidløs stil, der i et vist omfang trækker på oldtime og ragtime samt på alle de gode traditioner indenfor den klassiske singer/songwriter-stil. Udover egne værker bliver der bl. a. plads til et par svenske sange af Cornelis Vreeswijk.

    Her er ikke så meget nyfortolkning at de kan kaldes nødvendige, men de fungerer fint i den strøm af værker der også inkluderer en udmærket version af Haggards "Big Bad Bill".

    Jens Lysdal spiller selv ganske fornemt på en række strengeinstrumenter, og så er der lidt support fra pianisten Jesper Nordenstrøm og fra et hold klassiske strygere fra Danmarks Radio med Bo Sylvén som arrangør og Frans Rasmussen som dirigent.

    På alle planer velklang i ordets bedste betydning.

  • De skaber en stemmning af intimitet mellem et par voksne mennesker, som forlængst har lagt eventuelle ungdommelige manérer og krukkerier bag sig

    -Helsingør dagblad

  • I al fortrolighed Det er lige som om man kommer på tremandshånd med Hugo Rasmussen og Jens Lysdal på d'herrers nye duo-plade "Keep the light in your eyes".

    Sådan virker musikken på lytteren i al sin nøgne beskaffenhed. Bas-institutionen Hugo Rasmussen lufter sin bas på rutineret vis, mens Jens Lysdal tvinger allehånde lyde ud af sine akustiske og elektriske guitarer på en i alle henseender stille og tilbagelænet plade.

    Her er så megen roteren med whiskyen i glasset med pibem hængende i mundvigen, mens du sidder i den bløde lænestol og falder i staver så det halve kunne være nok.

    Men det er det ikke for Lysdal og Rasmussen går ikke bare hen og bliver søvndyssende.

    De skaber en stemmning af intimitet mellem et par voksne mennesker, som forlængst har lagt eventuelle ungdommelige manérer og krukkerier bag sig.

    Det hele smelter sammen til en fin helhed. Et roligt afdæmpet og eftertænksomt udspil.

  • Den bedste, mest følsomme og alligevel mest præcise skive, jeg har hørt i år

    -Aktuelt

  • Den bedste, mest følsomme og alligevel mest præcise skive, jeg har hørt i år.

    Jens guitar og Hugos bas er ægte som to elskende, den symfoniske sound som baggrund næppe hørt bedre.

    Han gør Cornelis ære - jeg fornemmer den gamle troubadur nikke anerkendende i sin grav.

  • Det musikalske lys fra "Keep the light in your eyes" skinner som en stjerne, alverdens astronomer ville betale dyrt for at opleve. En udgivelse der vil berige enhver musikelskers samling

    -Horsens folkeblad

  • Det musikalske lys fra "Keep the light in your eyes" skinner som en stjerne, alverdens astronomer ville betale dyrt for at opleve.

    Med Hugo Rasmussen som bindemiddel mellem 12 ligefremme sange befæster Jens Lysdal på sin seneste CD, sin position som én af Danmarks mest talentfulde musikere.

    En sjælden oplevelse af ubrudt ægthed og intensitet, som rammer allerede i åbningsnummeret "Keep the light in your eyes" det uvilkårligt leder tankerne hen på Lars H. U.G.' s "kiss and Hug from a happy boy", uden at det betyder svigtende blik for originalitet hos Lysdal og Rasmussen.

    Latin inspirerede passager, stille ballader og en kærlighed til folkemusikken med to Cornelis Vreeswijk-numre gør musikken egnet til alt fra lugten af sure sokker søndag morgen til søde kys til kæresten i stearinlysets skær.

    Lysdal's tekstunivers er fri for klumpede forsøg på søgt poesi og lyrikken fungerer både ved den første hurtige gennemlytning og afslører ved nærmere bekendtskab, dybere lag der kalder på en stille eftertænksomhed.

    En udgivelse der vil berige enhver musikelskers samling.

  • En funklende lille perle - Uha det er godt!

    -Jydske Vestkysten

  • En lille perle glimter Dårlig læge stort skilt og god læge lille skilt.

    Ligesom i lægernes markedsføringsverden er det ikke nødvendigt at gøre så meget halløj ud af Jens Lysdal og Hugo Rasmussens nye CD "Keep the light in your eyes".

    Men ikke desto mindre er det en musikalsk forvandlingsskive man får her, for lige så snart den er i CD-afspilleren, tryller den sig om til en funklende lille perle. Jens Lysdal, guitarist og sangskriver af guds nåde, gjorde sig flot bemærket i 1995 med sin CD "A matter of time", hvis stilrene musik fik anmelderne helt oppe på de store taster, og vi kan jo lige så godt blive deroppe denne gang.

    Tekstmæssigt er vi godt ude af klichéernes og lommefilosofiernes verden, hvor især titelnummeret og "Ages" lyser op. De to og fem andre er fra Jens Lysdals hånd, Cornelis Vreeswijk leverer et par numre, og Bo Kasper fuldender dusinet på "Keep the light in your eyes".

    Musikalsk får Lysdals guitar og Hugo Rasmussens suveræne bas lov til at træde langt frem i det lydbillede, hvor ellers kun store stryge-arrangementer får lov at være med.

    Det giver både en akustisk nærhed og fornemmelsen af storhed omkring denne plade. Uha, det er godt!

  • Dansk rock har fået en ny stjerne

    -Vendsyssel Tidende

  • STILLE DEBUT-BRAG Dansk rock har fået en ny stjerne.

    35-årige Jens Lysdal har sendt et stilfærdigt brag af en debut-CD på gaden. Som anmelder er det nærmest en pligt at finde kritikpunkter. Især når der sidder et debut-udspil I CD-afspileren.

    Derfor får Jens Lysdal spanking for at have stjålet temmelig meget fra "Dansaorkesteret's "Regndans" I åbningsnummeret "Shadows".

    Når dét er sagt er der kun roser til "A matter of time". Det er hverken højtråbende eller hårdtslående rock, mere snigende stilfærdig, forførende og alligevel rock- tilsat stænk af folk og jazz I sin musikalske opfattelse af universet.

    Musik til en aften hvor der skal stresses af med en stiv whisky og fødderne oppe på bordet, eller til at begejstre vennerne til 30-års festen. "A matter of time" kan det hele, vil det hele og når det hele.

    En hamrende flot CD, hvor der er kælet for detaljerne. Kræs for kendere. Deres ydmyge stræber efter at høre mere i nærmeste fremtid.

    Jens Lysdal er strøget ind mellem Ry Cooder, Little Village og andre favoritter I CD-samlingen.

  • Tonekunst af meget høj klasse Tre topprofessionelle rytmemusikere, der elsker at spille sammen, fik i aftes taget til at løfte sig

    -MidtJyllands Avis

  • Store-Heddinge: Kulturforeningen Spilledåsen har de senere år præsenteret en række musikere, der har givet publikum fine oplevelser, og man skal tænke langt tilbage for at komme i tanker om en egentlig fuser.

    Alligevel er der nuancer, for der er trods alt længe imellem, at tilhørerne kan opleve direkte sublime koncerter, hvor man føler hensat til væsentligt mere prangende scener end biografsalen i Store-Heddinge.

    Men mandagens koncert med guitaristen, Jens Lysdal, med den sprøde, sprøde stemme, den inciterende og meget erfarne bassist, Hugo Rasmussen, og så ikke mindst aftenens store overraskelse, den sprudlende og livsglade violinist, Bjarke Falgren, vil stå i erindringen meget længe som noget af den fornemmeste tonekunst, som Spilledåsen har trakteret sine medlemmer med.

    Publikums langvarige og stående ovationer til ære for de tre spillemænd efter ekstranummeret og de hyppige bifald efter endnu en forryggende solo demonstrerede, at alle var helt oppe i skyerne.

    Tre topprofesionelle rytmemusikere kunne ikke blot traktere hver deres instrument, men også spille flot sammen - så smukt og dybt indlevet med en utrolig præcis tonering. Ikke at de spillede fejlfrit - de spøgte ligefrem med, at nu var det igen lykkedes at ramme ved siden af, og som Hugo Rasmussen bemærkede undervejs, så er musik jo først og fremmest menneskeligt.

    Men de er samtidig så prof, at det gør en forskel for dem, hvordan de rammer den enkelte tone - for det skal naturligvis gøres ordentligt! En del af os i salen havde hørt Jens Lysdal og Hugo Rasmussen spille sammen for tre år siden i Snurretoppen. Dengang var Jens Lysdal det store ukendte navn, som hurtigt begejstrede alle.

    Nu vendte de to så tilbage til en udsolgt sal og tog nok et ukendt navn med sig: den unge violinist, Bjarke Falgren - og igen blev vi begejstrerede over det virtuose spil. Da han gav én af sine forrygende soloer og magtfuldt demonstrerede, at gamle Svend Asmussen ikke har levet forgæves, forstod vi pludselig, hvorfor denne Falgren sidste år blev udnævnt til "Årets jazznavn".

    "Sådan skal den skæres", råbte en tilhører begejstret - og det var svært at modsige! Det var et fint akkompagnement til Jens Lysdals rappe guitarspil og næsten smørsmeltende stemme, der stadig leder tankerne hen på store navne som Sting og Paul Simon. Og så go'e, gamle Hugo Rasmussen, der med sit troldmandsagtige ydre (det lange, røde skæg har med årene fået et hvidligt, gråt skær) er i symbiose med sin slidte bas: Han sprudler af energi og spilleglæde, og når han ind imellem åbner øjnene efter en lang solo, kan man se, hvordan de ler ud mod publikum og udstråler en indre ro, der nærmer sig det meditative stadie.

    Her er vi inde ved selve nerven i musikken! Eminent, simpelthen! Eller som en tilhører sagde, da han straks efter sidste nummer strøg op til ét af bestyrelsesmedlemmerne i Spilledåsen: Hvor hurtigt kan I få dem tilbage igen?

    Her er tale om en hastesag! hfi

    Store-Heddinge: Kulturforeningen Spilledåsen

(Click quotes for entire review)