CDON · imusic · iTunes · TDC Play

Hjertekamre

Click on the title for lyrics

Hjertekamre

Mit hjerte det har to kamre Et der banker og et der hamrer Kan det mon deles i to Ville det så falde til ro | Mit hjerte det slår og slår Det følger mig hvor end jeg går | Kan jeg være sikker på det | At hjertet vil følge med | Kan mit hjerte være taget af sted | Uden jeg selv er fulgt med | Kan det være stukket af Og ladt mig ene tilbage | Hvor mange slag det så har tilbage | Det er ikke noget mit hjerte tager sig af | Dag og nat nat og dag Hamrer mit hjerte derudaf | Og for hvem det slår sine slag | Ja det er mit hjertes helt egen sag | Ja det bestemmer det selv | Der er ikke noget at gøre er der vel | Kan mit hjerte være taget af sted | Uden jeg selv er fulgt med | Kan det være stukket af | Og ladt mig ene tilbage

Ka ikke huske

Nu har jeg glemt alt pakket dig ind og lukket skuffen i | Og vil aldrig mere dvæle ved hvad det er ved dig jeg egentlig godt kan li’ | Kan jeg ikke huske hvad du hedder eller adressen hvor du bor Skal lige til at slette dine numre fra mobilen på mit bord | For nu er du kun en svag erindring En jeg kendte lidt en gang Det er helt ude af proportioner at du lægger ryg til denne sang | Kan ikke huske hvor vi gik Kan ikke huske hvad vi fik Kan ikke huske dit blik Kan ikke huske hmm hmm hmm | Sku jeg nogensinde komme i tanke om hør gad vide hvordan det går Naturligvis så taler jeg om om mange herrens år | Ja så ville jeg ikke vide ikke have den fjerneste idé om hvor jeg sku begynde at lede hvor jeg ville få dig at se | For nu er du kun en svag erindring En jeg kendte lidt en gang Det er helt ude af proportioner at du lægger ryg til denne sang | Kan ikke huske……. | Kan ikke huske at du sa’ “kom her” Kan ikke huske at du kyssed’ mig dér Kan ikke huske at jeg ville ha’ mer Mer mer mer mer

Mælkehvide måne

Den mælkehvide måne er hverken mere eller mindre fuld end mig altså ikke særligt men herligt synes jeg | som jeg har forstået det rammer solens stråler månens blege kind og derved kan man stirres blind i mælkehvidt måneskin | fulde måner, fulde himle fulde mig stirret blind i månestråler tænkende på dig | Du er ligeså fjern fra mig nu som månen er fra solens gule skin men nu og da rammes jeg af dig som solens stråler månens kind

Lad den ligge

Dybt i hjertekulen Rundt i mavehulen Nærmest som sult ligger længslen og gnaver og tigger | I luften inde i lungen I spyttet under tungen Nærmest som tænder der skærer ligger længslen og nager | Uhh lad den ligge…. og tigge | Øverst i hver en hårrod Nederst i ben og i fod Nærmest som negle kan nive holder længslen mig i live | I lever og i nyre næsten ligesom syre nærmest som kemiske væsker ligger længslen og ætser | i alle nerve tråde næsten uden nåde nærmest som skrammer der bløder ligger længslen og gløder

På må og få

Som farven i en sennepsmark som spætten i en birkebark som sukker i en the som barn at røre ved | som sol på oktoberjord som blå syren sekund i flor som regn på en dag i maj som bølgeskvulp mod kaj | Som dine øjnes grå og mig der famler rundt i dem på må og få | som ekko i en trappegang som lyden af en solsorts sang som duften i en sommernat som pynten fra en nytårshat | som stjernetæpper lyseblå som klippefast at lide på som blåt og gult og rødt som levende og dødt | som dine øjne grå og mig der famler rundt i dem på må og få

Burde

Som farven i en sennepsmark som spætten i en birkebark som sukker i en the som barn at røre ved | som sol på oktoberjord som blå syren sekund i flor som regn på en dag i maj som bølgeskvulp mod kaj | Som dine øjnes grå og mig der famler rundt i dem på må og få | som ekko i en trappegang som lyden af en solsorts sang som duften i en sommernat som pynten fra en nytårshat | som stjernetæpper lyseblå som klippefast at lide på som blåt og gult og rødt som levende og dødt | som dine øjne grå og mig der famler rundt i dem på må og få

Syren

Jeg kørte hjem på cykel ond i sulet noget sad i klemme vist et sted i hjulet men det var ikke bare dét, det ku jeg føle nej det var som sædvanlig simpelthen det hele | Lige der ved Nørreport der cyklede jeg da synet siden duften ramte mig over Botanisk Haves gitter smukt udsvungne syréner frydefulde knapt udsprungne | en duft så tæt af forårsminder glade strøg jeg igennem midt i Gothersgade syréner ør og svimle forårsgave i regnvåd maj ud fra Botanisk Have | Til helvede med sul og med det cykelhjul faen tag det hjul og tag det onde sul ihvertfald mens jeg kører forbi syrén er endnu intet omme og forsent

Mens jeg kører ud

Støvregn gør sit på forruden af bilen viskerne deres i den stille silen så slipper jeg selv for at fælde en tåre sidder bare og kører med mit på det tørre | Dråberne pisker nu ned over bilen selv er jeg sikker bag sikkerhedsselen det er ikke mine dråber der falder det er alt det derude viskerne visker det af min rude | Mens jeg kører ud mens jeg kører ud mens jeg kører ud | Det der er bag mig bliver fjernere her er hverken måne, sol eller stjerner kun nattegrå dynger af regn kun mit tørre bllik på vejen og cigarettens orange glød | mens jeg kører ud mens jeg kører ud mens jeg kører ud

Alt kan gå i stå

Hvis du ikke er hos mig nu hvordan sku jeg så ku finde frem finde ud finde hen finde tilbage igen | Hvis jeg ikke skal være hos dig Gud ved hvilken vej jeg så skal gå så skal nå gå hvorhen finde hjem igen | Alt kan gå i stå mens alt bliver ved at gå hjulene snurrer og hjerterne slår time for time og år efter år | Alt kan gå i stå

Det knasende tørre

Det er ikke fordi at det er lørdag nat sådan cirka midt i maj og det er sådan set heller ik’ fordi at det var først i august at jeg sidst hørte fra dig | Det er mere fordi at klokken er 02.47 og det pludselig er mig alt om at gøre at du ved at jeg har mit på det tørre for du forsvandt faktisk uden at spørge | Det ikke fordi jeg bruger al min vågne tid og heller ikke den når jeg sover på at kredse om og dvæle ved mindet om dig det er lang tid siden du gik over | Men det er sådan at det har jeg altså så mit på det knasende tørre og selvom det er sent nu så ved du så det for det er lissom at du glemte at spørge

Paradis

Nogen tanker tænker helt sig selv Selvom man ikke har tid så kommer de all.. De banker lisså tyst og stille på Som om der ikke var noget særligt de sku’ nå | Her er én der bankede på igår Glæder vi os egentlig over det vi får? Et barn der kysser poten på sin kat En tanke varm og klar en iskold vinternat | Vi lever i et paradis, et paradis | Lys af glæde i din datters blik Der forlænges af at dele det hun fik En ødsel regn af gaver overalt Så vi næsten ikke har tid til at få dem talt | Vi lever i et paradis, et paradis | Nogen tanker tænker helt sig selv Som om de ikke var lavet inde i dig selv Nogen prøver at tale dem ihjel Men sekundet før man sover kommer de alligevel